Børne- og familiefotograf i Kolding
Jeg fanger de små, ægte øjeblikke, der fortæller jeres historie - uden stive poseringer.
Velkommen til Abildsten Photography. Et sted hvor nærvær, ro og ægte øjeblikke får lov at fylde. Med en afslappet tilgang skaber jeg billeder, der føles som jer: naturlige, varme og fulde af de små detaljer, man gerne vil gemme.
Jeg fotograferer både familier og livets store begivenheder - fra bryllupper og dåb til konfirmationer og andre særlige øjeblikke. Uanset anledningen ønsker jeg at skabe en oplevelse, der føles let og tryg, og hvor billederne bliver til små skatte, I kan se tilbage på i mange år.
Mine sessioner foregår enten hjemme hos jer, på en smuk udendørs lokation eller dér, hvor jeres store dag finder sted. Her får I lov til at være jer selv, mens jeg fanger de små, ægte øjeblikke, der betyder noget.
Om mig
Jeg hedder Anna Abildsten Behrooz, og jeg bor i Kolding sammen med min mand og vores søn. Jeg er uddannet sygeplejerske, men har altid haft en stor kærlighed til det kreative. I mange år har det været dér, jeg fandt ro, glæde og energi - og drømmen om at arbejde med fotografering og redigering har fulgt mig længe.
Nu har jeg taget springet. Og der er ingen vej tilbage, for jeg elsker det. At få lov til at fange de små, særlige øjeblikke for jer - dem fyldt med kærlighed, grin, nærvær og de magiske detaljer, man næsten ikke opdager, før man ser dem på et billede - det er noget helt særligt.
Mit kamera er min måde at fortælle historier på. Ægte, uperfekte, varme og levende historier. Og jeg glæder mig til at fortælle jeres.

