Forløbet hos mig

Kontakt & planlægning

Jeg kan kontaktes via Instagram, Facebook eller gennem kontaktformularen her på hjemmesiden. Her afstemmer vi ønsker til fotoshootet - stemning, lokation, tidspunkt og eventuelle detaljer eller ønsker I har.

Fotoshootet

På dagen mødes vi på den aftalte lokation, hvor jeg guider let og naturligt gennem hele forløbet. Min tilgang er dokumentarisk, rolig og uformel, så I kan slappe af og føle jer helt trygge. Det er netop i den stemning, at de ægte øjeblikke opstår - dem fyldt med grin, kærlighed og små magiske detaljer.

Jeg arbejder ikke med stive poseringer. I stedet følger jeg jer med mit kamera og giver små, blide instruktioner, så I kan være jer selv, mens jeg fanger stemningen, relationerne og de øjeblikke, der betyder noget.

Redigering & levering

Efter shootet udvælger jeg de bedste billeder og redigerer dem med stor omhu. Det kan tage op til 14 dage. Alle mine kunder får deres eget personlige online galleri, hvori man kan se og udvælge præcis de billeder, man ønsker at købe. Når favoritterne er udvalgt og betalingen gennemført, modtager du et downloadlink, så du nemt kan hente dine smukke digitale minder i høj opløsning.

Betaling

Betaling for vores fotoshoot foreligger på selve dagen. Efterfølgende tilkøber du de billeder du har forelsker dig i, medmindre vi på forhånd har aftalt en pakke, der inkluderer et bestemt antal billeder. Ønsker du at købe hele dit galleri, så finder jeg en god pris til dig.